Carepilot Support

  • Hjem
  • Carepilot Support

Ofte stillede spørgsmål og svar

For institutioner og virksomheder

Kom godt i gang på vores platform

Som ejer eller repræsentant for en institution eller virksomhed, kan du nemt oprette en konto på Carepilots platform. Du skal have en konto for at kunne tage ejerskab på dit sted.

Du kan enten oprette din konto via din e-mail (gerne arbejdsmail) eller via en Google- eller Facebookkonto, som er tilknyttet den institution eller virksomhed, du repræsenterer.

Opret konto via e-mail

  1. Når du er på Carepilots hjemmeside klik på Log ind eller Tilmeld
  2. Klik derefter på Tilmeld og kryds af i rollen institution/virksomhed
  3. Udfyld nu oplysningerne for dig og det sted, du ejer eller repræsenterer. Vær her særligt opmærksom på at skrive et meningsfuldt institutions-/virksomhedsnavn, da det bliver offentligt og dermed synligt for andre på platformen, fx i din dialog med brugerne omkring en anmeldelse.
  4. Læs til sidst vilkår og betingelser samt vores persondatapolitik og klik derefter på knappen Tilmeld.

Herefter modtager du automatisk en e-mail fra os, som bekræfter din tilmelding.

Opret konto via Google

  1. Når du er på Carepilots hjemmeside klik på Log ind eller Tilmeld
  2. Klik hernæst på Fortsæt med Google og vælg den Google konto for din institution eller virksomhed, som du vil knytte din Carepilot profil til. 
  3. Læs til sidst vilkår og betingelser samt vores persondatapolitik og klik derefter på knappen Tilmeld.

Opret konto via Facebook

  1. Når du er på Carepilots hjemmeside klik på Log ind eller Tilmeld
  2. Klik hernæst på Fortsæt med Facebook og vælg den Facebook konto for din institution eller virksomhed, som du vil knytte din Carepilot profil til
  3. Læs til sidst vilkår og betingelser samt vores persondatapolitik og klik derefter på knappen Tilmeld.

Såfremt din institutions – eller virksomhedsprofil er oprettet på Carepilots platform, vil den være tilgængelig uanset om du tager ejerskab på den eller ej.

Ved at tage ejerskab på din institutions- eller virksomhedsprofil, kan du gå i dialog med brugerne og samtidig gøre brug af de funktioner, der enten er inkluderet i vores Free-pakke eller i vores Premiumpakke Care+.

 

Anmod om ejerskab

  1. Find først det sted, du ønsker at tage ejerskab på. Det kan du enten gøre via startsidens søgefunktioner, kategorier eller via siden ‘Find dit sted og tag ejerskab’
  2. Klik på ‘Anmod om ejerskab’, når du er kommet ind på profilen for den institution eller virksomhed, du ønsker at tage ejerskab på (fx “Børnehaven Fyrtræet”). Knappen finder du i det blå felt øverst på  profilen til venstre
  3. Udfyld herefter de nødvendige oplysninger og tryk ‘Send’

Din anmodning vil nu blive behandlet af Carepilot Support, og du vil få tilsendt en e-mail, så snart dit ejerskab er godkendt.

Når dit ejerskab er godkendt, kan du tilrette samt tilføje informationer på dit sted samt indgå i dialog omkring anmeldelser m.m.

Din institutions- eller virksomhedsprofil på Carepilot indeholder relevante oplysninger om stedet, herunder også brugernes anmeldelser og hjertebedømmelser.

Har du endnu ikke taget ejerskab på dit sted, fremgår anmeldelser samt nogle af de nedenstående oplysninger af stedets profil. Har du tager ejerskab på dit sted, har du selv mulighed for at redigere i samt tilføje flere oplysninger.

 

Hvilke grundoplysninger vises på stedets profil

CareRating og anmeldelser: CareRatingen viser den samlede bedømmelse af stedet (antal hjerter) og udregnes som et simpelt gennemsnit af de anmeldelser, der er skrevet. Indholdet af de forskellige anmeldelser samt de enkelte hjertebedømmelser vises på siden ‘Anmeldelser’.

Kontaktoplysninger: Inkluderer alle offentligt tilgængelige oplysninger så som hjemmeside, e-mailadresse og telefonnummer.

Lokation: Her viser vi stedets adresse + evt. tilhørende adresser samt indplacering af lokation på Google Maps.

Øvrige oplysninger: Herudover fremgår øvrige, relevante fakta og oplysninger på stedets profil, som varierer på tværs af platformens i alt 22 forskellige kategorier.

     

Sådan administreres din institutions- eller virksomhedskonto

Ønsker du at ændre din adgangskode?

Hvis du kan huske din nuværende adgangskode og blot ønsker at ændre den, kan du gøre det hurtigt og nemt.

1. Log ind på carepilot.dk via funktionen øverst til højre på siden

2. Skriv din e-mailadresse eller dit brugernavn samt nuværende adgangskode og log ind på din brugerkonto

3. Find din konto øverst til højre på siden ved at klikke på dit brugernavn og klik herefter på ‘Min Konto’

4. Indtast din nuværende adgangskode i afsnittet ‘Skift adgangskode’ og indtast herefter din nye adgangskode to gange.

5. Klik til sidst på ‘Gem ændringer’. En bekræftelse vil nu blive sendt til din e-mail.

 

Ønsker du at nulstille din adgangskode?

Har du glemt din adgangskode, kan du nulstille den uden at logge ind på din konto.

1. Gå ind på carepilot.dk og klik på Log ind øverst til højre på siden

2. Klik nu på ‘Glemt din adgangskode?’ nederst i login-vinduet.

3. Indtast herefter dit brugernavn eller din e-mailadresse og klik på ‘Nulstil adgangskode’. Herefter sender vi automatisk en bekræftelse til dig med link til oprettelse af ny adgangskode.

4. Åbn e-mail og klik på linket til nulstilling af adgangskode. Du vil nu blive dirigeret tilbage til Carepilot.dk.

5. Indtast her din nye adgangskode to gange og klik til sidst på ‘Gem’ for at bekræfte din nye adgangskode.

Sådan ændrer du din e-mailadresse:

Hvis du gerne vil ændre din e-mailadresse knyttet til din brugerkonto, kan du gøre det hurtigt og nemt.

1. Log ind på carepilot.dk via funktionen øverst til højre på siden

2. Skriv din e-mailadresse eller dit brugernavn samt din adgangskode og log ind på din profil

3. Find din konto øverst til højre på siden ved at klikke på dit brugernavn og klik herefter på ‘Min Konto’

4. Du kan nu indtaste din nye e-mailadresse i stedet for den nuværende.

5. Klik til sidst på ‘Gem ændringer’. En bekræftelse vil nu blive sendt til din e-mail.

Ønsker du at slette din brugerkonto på Carepilot.dk?

Så skal du tage skrive direkte til os via kontaktformularen, som du finder her: Kontakt. Vi vil herefter sørge for at din brugerkonto bliver slettet.

Vær opmærksom på, at det udelukkende er din egen personlige brugerkonto – og dermed selve ejerskabet af stedet – du har mulighed for at få slettet hos os. Stedet i sig selv vil forblive oprettet på Carepilot.dk, og du har således ikke rettighederne til at slette et sted fra vores platform. Såfremt dit sted er lukket ned/ikke længere eksisterer, kan du skrive til os her

Alt om anmeldelser

Vi anbefaler altid institutioner og virksomheder at svare på de anmeldelser, der er skrevet på stedets profil og indgå i dialog forældre og brugere.

Når du svarer på en anmeldelse er det vigtigt, at det brugernavn, du skriver fra, er et navn der signalerer, at du er repræsentant eller ejer af stedet.

For at besvare en anmeldelse skal du gøre følgende:
  1. Gå ind på fanen ‘Anmeldelser’ på dit steds profilside og find den anmeldelse, du ønsker at svare på
  2. Klik nu på ‘svar’ ved den anmeldelse, du ønsker at svare på
  3. Skriv dit svar og tryk ‘Send svar’

Dit svar vil nu kunne ses under den pågældende anmeldelse.

Skab tillid. Vis forældre og andre brugere, at du lytter ved at være imødekommende over for deres feedback og tag den til efterretning.  

Vær professionel.  Husk at besvare anmeldelserne på en nøgtern og professionel måde og undgå at diskutere med anmelderne.

Overvej svarets længde. Særligt ved mindre positive anmeldelser bør du undgå at gå for meget i detaljer i dit svar. Vis at du beklager oplevelsen og vær empatisk i dit svar.     

Husk at dine svar kan ses af alle. Det er ikke kun personen bag anmeldelsen, der ser dit svar – dit svar er offentligt for alle. Og netop den måde du reagerer og svarer på en anmeldelse er således lige så vigtig og afgørende, som anmeldelsen i sig selv.  

Afslut i en god tone. Husk altid at afslutte dit svar på en god måde og vis, at du tager alt feedback – god som dårlig – til efterretning.

Alle anmeldelser på Carepilots platform er underlagt vores Retningslinjer for indhold.

Hos Carepilot er vi særligt strikse, hvis en anmeldelse indeholder personhenførbare oplysninger, da det direkte strider imod vores retningslinjer. Men der kan også være tale om andre rapporteringsårsager, fx hvis anmeldelsen handler om et helt andet sted, eller hvis anmeldelsen indeholder reklame eller markedsføring.

Ønsker du at rapportere en anmeldelse skal du gøre som følger:

  1. Brug for vores kontaktformular, som du finder her – kontakt os.
  2. Angiv ‘Rapportering af indhold’ som emne under punktet ‘Hvad drejer din henvendelse sig om’.
  3. Udfyld herefter de øvrige oplysninger og vedhæft gerne et billede af den konkrete anmeldelse, du ønsker at rapportere. Jo mere konkret du er i din beskrivelse, jo hurtigere kan vi tage stilling til din henvendelse. 
  4. Klik til sidst’ Send besked’.

Så snart vi har haft tid til at gennemgå din henvendelse, vil vi vende tilbage til dig.

Såfremt anmeldelsen strider mod vores retningslinjer, vil vi bede anmelder om at redigere sin anmeldelse. Sker dette ikke, kan vi til enhver tid vælge at slette brugerens anmeldelse.

Har en bruger skrevet en anmeldelse af et sted, som du på vores platform står som ejer af, vil du automatisk få tilsendt en e-mail herom. Det giver dig mulighed for at svare på anmeldelsen og indgå i dialog med brugeren.

Kom godt i gang med din pakke

  1. Find eller opret dit sted
  2. Tag ejerskab på dit sted med Free+
  3. Tilret oplysninger for dit sted
  4. Gå i dialog med brugerne
  1. Find eller opret dit sted
  2. Tag ejerskab på dit sted med Care+
  3. Tilret og tilføj oplysninger for dit sted
  4. Gå i dialog med brugerne
  5. Installér en CareRating widget på din hjemmeside. Med vores Carepilot widget kan du fremvise din hjerteanmeldelse af din institution eller virksomhed. En widget er en lille applikation som du kan integrere på din hjemmeside, hvor du kan vise din anmeldelsesscore frem til alle.
  6. Bliv synlig med relevante markedsføringstilkøb

Vælger du vores Care+ premiumpakke, får du automatisk adgang til CareRating Widget. CareRating Widget er en lille applikation, som du kan integrere og vise på din egen hjemmeside. Applikationen er knyttet op til din profilside på Carepilot.dk og viser den samlede anmeldelsesscore (hjerte-bedømmelse) for netop dit sted. Med Care+ pakken får du således adgang til nemt og hurtigt at hente koden og indsætte din CareRating på din egen hjemmeside.

Ønsker du vores Care+ premiumpakke kan du nemt betale via vores betalingsløsning. Her kan du benytte både Visa/Dankort og Mastercard. Du kan til enhver tid ændre dine betalingsoplysninger under ‘Min konto’.

Fandt du ikke det Sted, du søgte?

Ved at udfylde informationerne i nedenstående formular, kan du anmode om at få tilføjet et nyt sted eller en ny institution.